Spiller 28. - 30. marts 2017

En mand der hedder Ove

En lille historie med et stort format

Forfatter: FREDERIK BACKMAN. Instruktør: RASMUS ASK. Dramatiker: BRIAN WIND-HANSEN. Scenograf: DANIEL BEVENSEE. Medvirkende: OLE SØRENSEN, KLAUS ANDERSEN, CONNIE TRONBJERG, GRY GULDAGER, LARS RØDBROE.

Ove er 59 år gammel, han kører Saab, han stoler ikke på internettet, som han staver med stort I og udtaler med tryk på NET, han har udnævnt sig selv til sit kvarters opsynsmand, og så synes han ærlig talt, at mænd ”Efterhånden ikke er andet end uduelige bleskiftere og barnevognsskubbere, der hverken kan ordne radiatorer eller bakke med trailere!”

Når vi møder Ove har han ikke kun mistet sin hustru, men også sit arbejde, og han føler ikke længere han har nogen funktion i denne verden. Derfor beslutter Ove sig for at bore en krog op i loftet, men da bakker en Toyota ind i hans postkasse. Det er de nye naboer Parvaneh og Patrick, og her begynder en ny rejse for Ove, der pludselig får meget svært ved at finde fred.

”En mand der hedder Ove” er en humørperle med stort hjerte, en forestilling der både kan vække latter og trække tårer. Forestillingen spillede for fulde huse i sidste sæson og vender nu tilbage til Teatret Møllen for en kort bemærkning I forbindelse med den kommende danmarksturné.

Download pressemateriale her.

Teatret Møllens egenproduktion
Aldersgruppe: Fra 14 år Varighed: ca. 80 min. uden pause

Pressen skrev

““En mand der hedder Ove” rører og bevæger. Især fordi man ikke føler trang til at analysere og udlægge. Man ser hvad man får.”

"En mand der hedder Ove’ rører os, og de fleste af os kan relatere sig til en ”Ove”. Fortællingen glider let og direkte, og de godt 5 kvarter går hurtigt. Forestillingen er hverken en komedie eller en historie med en skjult dagsorden. Historien er nærværende og ærlig uden en masse udenoms dikkedarer, men alligevel er der rig mulighed for både eftertænksom og selvransagelse."

EN MAND DER HEDDER OVE emmer også som teater af underfundig menneskeklog humor, og bliver trods den alvorlige kerne en opløftende og livsbekræftende oplevelse.

... en varm og kærlig oplevelse, der viser alt det, som kun teatret kan. Skrabe rent, bryde illusionen, stilisere og få os til at digte med. 

 

Teatret Møllen er lykkes med at skabe en både underholdende og rørende teaterversion af “En mand der hedder Ove”

“… Netop de melodiske indslag i Møllens stykker har altid været et ekstra plus. Den enkle sceneopbygning, ensemblespillet - alt dette er også med til at samlet at udgøre Møllens kronjuvel - og vi får det hele i “En mand der hedder Ove”

"En skøn, velspillet, vel iscenesat og sød og særdeles anbefalelsesværdig forestilling"

Teatret Møllen lykkes smukt med at bringe succesroman ind på scenen...Så ros til holdet på scenen, til instruktør Rasmus Ask Aagaard-Andresen og ikke mindst til Brian Wind-Hansen, som med imponerende fingerspids-fornemmelse har dramatiseret Fredrik Backmans roman.

- Horsens Folkeblad

Forestillingen er velspillet, og historien vedkommende.