Spiller 23. august 2017

Martyren Munk

Et helligt raseri

Instruktør: Pelle Nordhøj Kann / Scenograf: Nikolaj Heiselberg Trap / Dramatiker: Hassan Preisler / Komponist: Marie Louise von Bülov. / Medvirkende: Brian Hjullmann, Ene Øster Bendtsen, Lisa Lauenblad og Marie Louise von Bülov.

 

I januar 1944 kører en tysk terrorenhed ind på gårdspladsen ved præstegården i Vedersø. I dagene inden har venner og bekendte forsøgt at advare Kai Munk. Han lytter ikke, nægter at flygte og ser døden i øjnene med visheden om, at Gud har en højere plan med ham. Man finder ham efterladt i en grøft nær Silkeborg. Henrettet med tre skud i tindingen.

Det flydende teater har tidligere gæstet Teatret Møllen med deres musikdramatiske forestillinger  ”Pagten”  ”Grinet og Døden” og “Je suis Storm P”. Nu er de tilbage med endnu et stykke gennem-musikalsk danmarkshistorie i forestillingen  Martyren Munk.

MARTYREN MUNK er fortællingen om den antiparlamentariske digterpræst Kaj Munk, hvis kompromisløshed har gjort ham til en af de mest omdiskuterede personer fra 2. Verdenskrig. Men det er også historien om en legesyg mand, der rev en dag ud af kalenderen for at kælke med sine børn, som kørte bil uden førerbevis og gik på jagt uden jagttegn. Og så er det beretningen om en mand, der insisterede på, at kærligheden og mennesket kom før alt andet. Selv var han en af de modigste danskere på sin tid.

 

Gæstespil fra Det flydende teater
Varighed: Ca. 80 min. Aldersgruppe: Voksen (fra 14 år) Genre: Teater/Musik

Forestillingen spiller

Ons 23. august 2017 kl. 20:00

Pressen skrev

… fortættet spillet og fortættet skrevet …”

Martyren Munk griber sin tilskuer. Ikke nostalgisk og højstemt, men nøgternt og jordnært. Forestillingen virker ekstremt moderne i sin klare splittelse mellem idealer og virkelighed. Den bliver et eksistentielt portræt af en mand, der søger en indre sandhed – samtidig med at han konfronterer sig selv med hverdagens barske politiske nyheder

- Information, Anne Middelboe Christensen

Det højspændte afsæt er en klar demonstration af, hvordan Det Flydende Teater forstår at udnytte udfordringen …

- Politiken, Monna Dithmer

Begavet teater med eftertænksom bagtanke. Så kort kan det siges …

- Børsen, Lars Wallenberg

… en vigtig og hyperaktuel historie om idealismen og dens pris.

- Kristeligt Dagblad, Kathrine Maria Amann

Det er begavet gjort, uafbrudt interessant, med Brian Hjulmand som en umanerligt vellignende Munk...

- Jyllandsposten, Henrik Lyding

Finere kan det bare ikke gøres..

- CPHculture.dk

»Martyren Munk« er æstetisk konsekvent teater, der intelligent og åbent taler ind i en tid, hvor det nok er relativt risikofrit at mene noget, men hvor de nationale strømninger og antidemokratismen atter fylder i debatten.

Samlet set sidder instruktion, koreografi og musikalsk ledsagelse lige i skabet.

- Det Grønne Område, Carl Otto Dethlefsen

… en helt enestående og ultra-æstetisk teateroplevelse med Det Flydende Teater

- KOP kultur

… dette fantastiske musikteater…

- kulturtid.dk