Spiller 11. - 12. september 2017

Nationen

Instruktør: Sophie Lauring / Scenograf: Francieska Zahle / Medvirkende: Frank Thiel, Marie Nørgaard, Magnus Christensen og Christine Gjerulff.


 

På Ekstra Bladets debatforum “Nationen!” kan alle og enhver ytre sig og frit fra leveren komme med meninger og holdninger om alverdens emner. Dette ufiltrerede og ucensurerede, humoristiske og til tider upassende debatforum tager Mungo Park ind på scenen i en mediesatire der giver stemme til de sider af vores eksistens, som ofte bliver redigeret væk; tåkrummende kommentarer, der er får dig til både at grine og væmmes, blive forarget og nysgerrig på, hvem det er, der sidder bag tastaturet.

Alle NATIONENS replikker er taget direkte ud af kommentarsporene på siden “Nationen!”, som i 2017 kan fejre 10 års jubilæum som Danmarks nok mest hidsige diskussionsforum.

Over de sidste 10 år er det blevet til et enormt antal kommentarer, og Mungo Park Kolding har plukket et udsnit af nogle af disse store offentlige debatter og emner.

Sidste år gæstede Mungo Park Koldings succesfulde samfundsrevy “De stuerene“ Møllen - forestillingen der tog os med igennem 20 år med Dansk Folkeparti. Nu er de her igen med mediesatiren “Nationen”.

 

Gæstespil fra Mungo Park Kolding
Varighed: Ca. 1 time og 25 min. Aldersgruppe: Voksen Genre: Debat-teater/ mediesatire

Pressen skrev

Uanset om du har fulgt med i den ucensorerede debat, som hver dag udspiller sig på Ekstra Bladets hjemmeside, eller du ligesom mig aldrig har skænket det din tid, så vil jeg garantere dig, at du vil være underholdt. 

Mungo Park Kolding har her lavet en helt fantastisk udfordrende og eksperimentende forestilling med ”virkelige” mennesker på nettets mundlort. Kom afsted og se det inden det er for sent!

Mungo Park Kolding spidder danskernes digitale ytringstrang og Ekstra Bladets ”nationen!” i en original mediesatire... Mungo Park Kolding har ikke for vane at udbasunere ligegyldigheder. Og det gør de heller ikke denne gang.

Fodboldtossen, pornokjolen og lakridspiben. Mungo Park Kolding viser, hvad der sker, når onlineordet er frit...