Spiller 19. oktober 2017

Tro & Just Blazin'

TRO:
Koreograf: Stephanie Thomasen / Komponist: Signe Lykke / Dramaturg: Betina Rex / Lysdesign: Peter Bodholt Løkke

JUST BLAZIN:
Koreograf: Ducky Kim
 

Uppercut Danseteater er måske landets mest betydelige unge dansekompagni. De er kendt for deres billedstærke og medrivende forestillinger med en blanding af breakdance og moderne dans. Med TRO og JUST BLAZIN’ inviterer de indenfor til hele to danseforestillinger samme aften.

TRO er en humoristisk og underholdende danseforestilling der byder på masser af tempo og et moderne dramatisk udtryk. Forestillingen danses af seks unge, talentfulde dansere der med barnlig nysgerrighed og humor konstant skaber nye, skæve billeder. Billeder der med en blanding af smertefuld alvor, finurlig humor og mellemøstlig mystik belyser emnet TRO. Troen på fællesskaber, livet, videnskaben, menneskeheden og kærligheden.

JUST BLAZIN’ handler om en flok charmerende breakdansere i bukser med seler, skjorte og kasket. Alle med hver deres drøm om at blive til noget. De arbejder på en jazzklub, men når kunderne er gået hjem, og lyset bliver slukket folder de drømmene ud!  JUST BLAZIN’ er et jazzet festfyrværkeri i 1920’er stil med højt tempo og godt humør, om drømmen om at blive til noget, og at føre drømmen ud i livet. Der er rappe trin og akrobatiske breakmoves – kombineret med herlig mimik, der går lige i hjertet på publikum.

TRO og JUST BLAZIN’ spiller efter hinanden med en pause indimellem.

 

Gæstespil fra Uppercut Danseteater
Varighed: TRO: 55 min. JUST BLAZIN’: 30 min. Pause indimellem. Aldersgruppe: Voksen (fra 12 år) Genre: Dans / moderne dans

Forestillingen spiller

Tor 19. oktober 2017 kl. 20:00

Pressen skrev

Billedstærk og medrivende danseforestilling om fællesskaber 

TRO understreger Uppercut Danseteaters status som landets velnok betydeligste unge dansekompagni og kunne godt være en kandidat til årets Reumert

- CphCulture

Thomasen og hendes fem superskarpe dansedrenge leverer i TRO masser af dynamiske og virtuose dansetrin, spækket med humor, der holder underholdningsværdien gående, også der hvor alt ikke er skåret ud i pap og efterlader rum til fortolkning. Fornemt! 

- Majbrit Hjelmsbo, Weekendavisen

Dans, lys og musik i smukkeste harmoni

- Søren Kløft, Teatercentrum

Her er seks unge, smukke og spændstige dansere, der danser røven ud af bukserne i en blanding af smertefuld alvor, finurlig humor og mellemøstlig mystik.