Spiller 27. november - 2. december 2017

Udsigter fra min bedstemors køkken

Koncept, performer og dukkemager: Anette Asp Christensen / Koncept og visuel dramaturgi: Katrine Nilsen / Konsulent: Jette Lund

 

Hvad betyder det at høre til?

En historie om Sønderjylland - et grænseland mellem forskellige sindelag og nationale tilhørsforhold.

UDSIGTER FRA MIN BEDSTEMORS KØKKEN er en personlig fortælling om at kende sin egen historie for at forstå verden omkring sig. Forestillingen er baseret dels på skuespiller Anette Asp Christensens egne erindringer om sin bedstemor, dels på besøg i private køkkener i Sønderjylland.

Forestillingen spiller i private hjem, hvor publikum bænkes tæt omkring køkkenbordet. Der dækkes op med bedstemoderens blåblomstrede kaffestel, og der serveres sønderjysk sveskekage og kaffe fra komfuret. Mens tiden, livet og verdenshistorien filtreres gennem hendes køkkenvindue, går Anette på jagt efter sine egne rødder og udfolder historien om sin sønderjyske bedstemor, Johanne. Hun var ud af en tysk familie og levede i et grænseland, hvor krige blev udkæmpet mellem forskellige sindelag og nationaliteter.

 

Gæstespil fra WunderVerk
Spillested:: Private køkkener i Haderslev (adressen bliver afsløret senere) Køkkenkrav:: Vi tager gerne imod henvendelser, hvis dit køkken egner sig. Køkkenkrav: Minimum 3 x 2 meter og et bord på ca. Og minimum 70 cm i bredden x 150 cm i længden – og maksimum op til 180 I længden). Varighed: : Ca 1. time Alderslgruppe: : Voksen (fra 15 år) Antal publikummer: : Max. 12 personer Genre:: Stedsspecifik dukkeforestilling

Pressen skrev

Anette Asp Christensen har skabt en af sæsonens mest originale soloforestillinger

Stor var opfindsomheden og omsorgen - som havde man mødt Johanne (bedstemor, red.) i levende live.

- Politiken teaterredaktør, Monna Dithmer, juni 2016