Spiller 20. - 21. marts 2019

Dæmoner

Instruktør: SIMON BOBERG / Dramatiker og forfatter: LARS NORÉN / Scenograf: EDWARD LLOYD PIERCE / Oversætter: AUGUST BOVIN BOBERG / Medvirkende: FRANK THIEL, MAJA JUHLIN, MAGNUS CHRISTENSEN OG ANNA STOKHOLM

Set ud fra et markedssyn, er det trygge, rutineprægede parforhold ikke produktivt. Uden et konstant krav om at gøre sig attraktiv, stagnerer væksten. Og det må aldrig ske...
Lars Noréns moderne klassiker DÆMONER rummer en politisk, samfundskritisk vinkel på parforholdets krise, som er dybt aktuel. Det er et stykke, der taler til os fra en anden tid og lader os se os selv i afstandens ubærligt skarpe lys.
Balancen mellem dominans og underkastelse i seksualiteten er en dæmon, som mennesker har kæmpet med og mod i årtusinder, og konflikterne mellem begær & tryghed og individualitet & fælleskab har hjemsøgt de menneskelige kulturer i alle tider. Men i et markedsstyret samfund er der ikke plads til de immaterielle dæmoner – der er kun plads til det enkelte individ og materielle behov.

Gæstespil fra Mungo Park Kolding
Genre: Parforholdsdrama Aldersgruppe: Fra 15 år Varighed: Ca. 150 min inkl. pause