Spiller 21. november 2018

J O B - et enkelt menneske

INSTRUKTØR: ROLF HEIM / DRAMATIKER OG FORFATTER: KAREN-MARIE BILLE / DRAMATURG: KAREN-MARIE BILLE / KOMPONIST: ANDERS SINGH VESTERDAHL OG HENRIK GOLDSCHMIDT / LYSDESIGNER: KISSER ROSENQUIST / MEDVIRKENDE: INA-MIRIAM ROSENBAUM, ANDERS SINGH VESTERDAHL OG HENRIK GOLDSCHMIDT

I en intens, musikalsk og dramatisk fortælling om emigrantens rejse fra den gamle verden – en lille landsby i Rusland – til den ny verden – Manhattan – fortælles historien om en ganske almindelig mand, Mendel Singer. Ligesom J O B i det gamle testamente mister han alt, fortvivles, forbandes – og oplever så et mirakel.

J O B er en højaktuel historie om det enkelte menneskes møde med en ny kultur, et nyt sprog og et nyt liv. Stykket er baseret på Joseph Roths roman fra 1930, og Rolf Heim har iscenesat den stærke fortælling i en enkelt form, hvor musik og teater møder storytelling med skuespilleren Ina-Miriam Rosenbaum i alle rollerne.

Musikken bærer den særlige østeuropæiske Kletzmer-tradition i sig. I de skæveste taktarter fra glæde til dyb fortvivlelse løfter den historien til en universel fortælling om flygtningestrømme og migration.

NB. Spiller i caféen

Gæstespil fra Off Off/Produktion
Genre: Musikdramatik Aldersgruppe: Fra 15 år Varighed: Ca. 85 min. uden pause