Spiller 21. - 24. januar 2019

King Lear

INSTRUKTØR: HANS RØNNE / BEARBEJDET AF: THOMAS JACOB CLAUSEN RØNNE / SCENOGRAF: GITTE BAASTRUP / LYSDESIGN: POUL JEPSEN / KOMPONIST: JULLIE HJETLAND / MEDVIRKENDE: OLE SØRENSEN, THOMAS JACOB CLAUSEN RØNNE OG JULLIE HJETLAND

King Lear er en tragedie om magt & begær, om sandhed & løgn og om kærlighedens væsen. Forestillingen begynder, da den gamle konge skal fordele sit rige mellem sine tre døtre – for hvordan gør han det, og hvem skal have hvad? Han beslutter, at den datter, der elsker ham højest, får det hele, og fluks erklærer de alle tre, at de elsker ham mere end noget andet. Men kun én taler sandt...

Med humor, leg, alvor og musik fortolker Ole Sørensen i rollen som kongen den kendte klassiker og myten om King Lear. Sammen med kollegaerne Thomas Clausen Rønne og musiker Jullie Hjetland tager han publikum med på en rejse, der er fyldt med forræderi, sydende ondskab og kærlighed.

KING LEAR er instrueret af Hans Rønne, som også står bag Reumert-vinderen AUGUST, der hentede sin inspiration fra klovnenes univers. Et univers, som også KING LEAR er inspireret af.

Teatret Møllen i samarbejde med »TEATRET«

Genre: Nytænkt klassiker Aldersgruppe: Fra 16 år Varighed: Ca. 90 min. uden pause

Pressen skrev

"Samvittighed og tillid. Kærlighed og svigt. Forventning og forhånelse. Temaerne er mange – som altid i Shakespeares tragedier. Teatret Møllen og >>TEATRET<< lykkes med at skabe en “King Lear”, der simplificerer fortællingen uden at simplificere Shakespeare."

Nogle har sagt, at et værk skal fortælle samtiden noget for at være en klassiker. Og King Lear er med sin fortælling om magt, begær, kærlighed, søskendekonflikter, rigers sammenbrud, krig og list teater til tiden.

- Michael Mogensen JyskeVestkysten

"...et både humo- ristisk og tragisk nærbillede tilsat moderne legesyge og ekkoer fra samtidens spille- form skruet ned i et 80 mi- nutter langt hylster." 

- Lise Majgaard Kristeligt Dagblad

"Skynd dig ind og se den, hvis du er til nytænkte klassikere, teaterfolk med gåpåmod, godt skuespil, god musik og utroligt gode og legende løsninger."

"Mens Møllens Ole Sørensen ubesværet spiller gammel, affældig og naragtigt naiv, er der anderledes go over Thomas Clausen Rønne, der med forskellige påklædningsdukkeagtige rober uden overgang spiller de tre døtre og den skæggede nar, skiftevis uddeler ubehagelige sandheder, slesk tale og ikke mindst nedrigheder og ondskabsfulde komplotter."

- Carl Skøtt

"Heuchelei, Machtmissbrauch, Lügen und Intrigen – Shakespeare ist heute ebenso aktuell, wenngleich in anderem Kontext, wie zu seiner Zeit. Møllens „King Lear“ führt dies seinem Publikum mit aller Deutlichkeit vor Augen – wobei auch die Ohren nicht zu kurz kommen"

- Ute Levisen Der Nordschleswiger