Spiller 16. - 17. april 2019

TVIND - The Musical

Instruktør: JENS SVANE BOUTRUP / Dramatiker og forfatter: ANDREAS GARFIELD / Scenograf: JULIE FORCHHAMMER / Medvirkende: MARGIT WATT BOOLSEN, MARTIN BO LINDSTEN, SUNE SKULDBØL VRAA OG SUNE KOFOED

Året er 1972, og Mogens Amdi Petersen starter Det Nødvendige Seminarium, som senere bliver til det verdensomspændende imperium, Tvind.

TVIND - The Musical er ny dansk dramatik for fuld musik. Det er ikke en dokumentarisk gennemgang af Tvinds historie med Amdi i hovedrollen, og det er heller ikke en musical i gængs forstand. I stedet er det historien om en gruppe mennesker og deres udvikling i Tvind – individuelt og sammen – krydret med et udvalg af tidens politiske (slag)sange.

Vi følger en gruppe stærke individer fra den spæde start i 70’erne og op til midt 90’erne, hvor Tvind kommer i alvorlig modvind. Vi møder den ideologiske Bannerfører, som knækker. Den Stædige, der forbliver stærk i troen. Talentet, der forråder sig selv. Organisatoren, der møder kærligheden, og Kvinden, der mister den.

Gæstespil fra Teater V
Genre: Ny dansk dramatik Aldersgruppe: Fra 15 år Varighed: Ca. 120 min. inkl. pause