Administrativ medarbejder med flair for PR og kommunikation

Som ny kollega på Teatret Møllen vil du indgå i et team af engagerede og erfarne medarbejdere med en berøringsflade til alle dele af teatrets virksomhed. Vi søger en udadvendt, optimistisk, initiativrig kollega, der formår at bevare overblikket, når der er mange bolde i luften. Du skal kunne arbejde løsningsorienteret og selvstændigt i en varieret hverdag.

Arbejdsopgaverne er delt på områderne administration og kommunikation.

Administration:
Skrive og udsende referater, løse dag-til-dag problematikker for kolleger. Organisering og planlægning af teaterets overnatningsfaciliteter. Indberetninger til kommunen og økonomistyrelsen.  Booking af hotel og rejser ifbm. teatrets turnevirksomhed. Afstemning i forbindelse med revision. Telefon og kundebetjening. Div. Forefaldende kontoropgaver assistere ved telefonen etc.

Kommunikation:
Hjemmeside, korrektur, nyhedsbreve, pressekontakt. Ansvar for teatrets sæson brochure, programmer etc. Ajourføring af teatrets databaser. Udbygge og optimere synliggørelsen af teatret med en publikumsrettet kommunikation, herunder brug af sociale medie. Tovholder i forhold til teatrets møllevenner. Korrekturlæsning.

Vi forventer at du er rar og imødekommende, nysgerrig og åben. Har en relevant uddannelse og/eller praktisk erfaring. Har erfaring med skriftlig kommunikation og skriver fejlfrit på dansk, engelsk og eventuelt tysk. Kan tænke og handle hurtigt i pressede situationer. At du har ordenssans og ikke er bange for at tage fat.

Teatret Møllen er egnsteater i Haderslev Kommune og er hele Sønderjyllands teater. Siden 1974 har vi haft til huse i den gamle slotsvandsmølle i Haderslev. Vi spiller årligt omkring 100 forestillinger for børn og voksne her på Teatret Møllen samt på turné over hele landet. Med denne stilling, ønsker vi på Teatret Møllen at udvide vores team med endnu en dygtig og engageret medarbejder, der sammen med os vil være med til at viderudvikle vores i forvejen stærke profil med respekt for teatrets historie, så vi bringer den røde tråd fra det eksisterende med ind i fremtiden. Vi tilbyder et hus fuld af liv og en hverdag, hvor vi ofte løber stærkt.

Praktisk:
Stillingen er på 37 timer om ugen. Lønnen følger Statens løntrin 30 (II). Tiltrædelse: 1. aug. 2018. Ansøgning samt CV med referencer sendes til nikolaj@teatretmoellen.dk mrk. “Administrativ medarbejder med flair for kommunikation" senest d. 6. jun. 2018. Samtaler afholdes i uge 24 og 25. Vil du gerne vide mere om stillingen, kan du kontakte Diana Brüsch på: 74526679 eller diana@teatretmoellen.dk.

Vi ser frem til at høre fra dig.