Tilbage på pinden

Efter lang tids stilhed på vores hjemmeside, er vi kommet i gang igen. Juleferien er overstået efter et travlt efterår og 2018 bydes velkommen med en stor turne rundt i hele Danmark.

Den første uge af januar startede vi genopsætningsprøver på vores anmelderroste co-produktion "I fornuftens land" (Vendsyssel Teater og Teatret Møllen) og den er nu med repremiere i Herning på TeamTeatret i tirsdag sendt afsted på 2,5 mdr. turne rundt i det danske land. 

Mens størstedelen af teatret er på landevejen pusler vi på kontoret og værkstederne med at gøre klar til vores næste produktion "King Lear", der også er en samproduktion, denne gang med >>Teatret<< som har premiere i ultimo marts 2018.

Og derudover starter vi Haderslev Kommunes Fyrtårnsprojekt op - nemlig TSS - TeaterTalent Schleswig-Sønderjylland. 10 unge er optaget på denne 2 årige talentlinje og skal igennem mange forskellige discipliner inden vi giver slip på dem. Vi glæder os til at have dem i huset.

Hvis I har nogle spørgsmål til ovenstående eller gerne vil vide mere, så kontakt os endelig.

Godt Nytår!

Mølle-nyt

Der er i øjeblikket ingen nyheder at vise.