Teatrets telefon er åben mandag til fredag fra klokken 10.00 til 13.00 samt onsdag fra 16.00 til 18.00.
Telefonnummeret til billetkontoret er: +45 74 52 66 79.
Fra 11.00 til 13.00 er der i hverdagene mulighed for personlig betjening i kældercaféen på Møllen. Caféen er også åben hver onsdag fra 16.00 til 18.00, hvor der kan købes kaffe, te, m.m. i baren.
Til aftenforestillinger er telefonen åben to timer før, at forestillingen starter. Til børneforestillinger og andre arrangementer er det én time før start. Du kan også altid kontakte teatret på post@teatretmoellen.dk.
Vær opmærksom på, at forestillingen starter præcis. Kommer du for sent, kan du desværre ikke komme ind, da det vil forstyrre. Så kom i stedet i god tid – teatret har en hyggelig foyer, der åbner en time før, forestillingen begynder. I baren kan man købe vin, øl, vand, kaffe og te.
Sluk mobiltelefoner, smartphones og tablets under forestillingen. Vær opmærksom på, at det ikke er tilladt at fotografere under forestillingerne.
Der er nummererede pladser til de fleste forestillinger. Det gælder dog ikke børneforestillinger, da vi gerne vil give børnene mulighed for at komme helt tæt på scenen.
Hvis du skal til Teatret Møllen/Haderslev med offentlig transport kan du tage toget til Vojens eller Kolding og køre videre med bus derfra til Haderslev Rutebilstation, som ligger ti minutters gang fra Teatret Møllen.
Kører du i stedet i egen bil er der…
Du kan læse om aktuelle børneforestillinger på vores hjemmeside eller i vores sæsonprogram, som du kan hente på teatret eller downloade her. Programmet indeholder både egne produktioner og gæstespil – alle i høj kvalitet og med respekt for børnene. Med i billetprisen er desuden frugt og saftevand til børnene.
Alle forestillinger på Teatret Møllen har en aldersgrænse, publikum kan orientere sig efter. Aldersgrænsen er dog kun vejledende, og der kan være undtagelser. Det er i sidste ende op til publikum selv at vurdere, hvorvidt forestillingen er noget for dem og deres ledsagere. Skulle du være i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte teatret og spørge ind til den enkelte forestilling.
Husk at bestille en handicapplads, hvis du er gang- høre- eller synshandicappet. Det gør du, når du bestiller din billet, og du skal i den forbindelse være opmærksom på, at der er et begrænset antal handicappladser.
Lider du af klaustrofobi er det en god idé at bestille pladser tæt ved udgangen. Det kan vi sagtens hjælpe dig med, du skal blot ringe på tlf. 74 52 66 79, så finder vi de rigtige pladser til dig.
I forbindelse med nogle af vores forestillinger og gæstespil indbyder vi til særarrangementer efter forestillingen. Det kan være såkaldte ”talks” med skuespillerne efter forestillingen, et særligt arrangement om et specifikt emne med en workshop eller en foredragsholder. Hold dig opdateret via vores nyhedsbrev, følg med på Facebook og hold øje med teatrets hjemmeside for at finde ud af, hvornår vi har ekstraarrangementer på Teatret Møllen.
Møllepladsen 4, 6100 Haderslev
Tlf: 74 52 66 79
post@teatretmoellen.dk