Spiller 24. maj 2019

Sæsonafsløring: 2019 / 2020

Kom og vær med, når vi på Teatret Møllen har sæsonafsløring og løfter sløret for, hvilke forestillinger og arrangementer vi har på tapetet i den næste sæson - sæson 19/20. Der er to arrangementer at vælge imellem - et om eftermiddagen og et om aftenen. Til eftermiddagsarrangementet bliver det med et lækkert sønderjysk kagebord, imens der til arrangementet om aftenen vil være en pølsevogn ude foran teatret samt et musikalsk indslag senere på aftenen.

Begge arrangementer kommer til at foregå i teatrets kældercafé. Er du Mølleven, kan du få to gratis pladser til sæsonafsløringen. For alle andre koster en plads 50 kroner.

Varighed: 90 minutter Placering: I kældercaféen