Presse

Steffen Lomholt Pedersen
PR og kommunikationsansvarlig
pr@teatretmoellen.dk
+45 25560946

Fotokreditering: Søren Hasselgaard Skaanning

Hvis I vil holde øje med Møllens aktiviteter, kan I endvidere tilmelde jer teatrets nyhedsbrev, hvor vi hver måned med ord, billeder og video fortæller om livet på Teatret Møllen.

Pressen skrev

"Samvittighed og tillid. Kærlighed og svigt. Forventning og forhånelse. Temaerne er mange – som altid i Shakespeares tragedier. Teatret Møllen og >>TEATRET<< lykkes med at skabe en “King Lear”, der simplificerer fortællingen uden at simplificere Shakespeare."

"Nogle har sagt, at et værk skal fortælle samtiden noget for at være en klassiker. Og King Lear er med sin fortælling om magt, begær, kærlighed, søskendekonflikter, rigers sammenbrud, krig og list teater til tiden."

"... Thomas Clausen Rønne er absolut fænomenal, og leverer med elegance og sarkasme sine knivskarpe replikker, der ofte i sig selv er ekstremt morsomme og spidsfindige."

"...et både humoristisk og tragisk nærbillede tilsat moderne legesyge og ekkoer fra samtidens spilleform skruet ned i et 80 minutter langt hylster." 

"Skynd dig ind og se den, hvis du er til nytænkte klassikere, teaterfolk med gåpåmod, godt skuespil, god musik og utroligt gode og legende løsninger."

"... forestillingen på sin egen beskedne facon en af de mest helstøbte danske udgaver i mands minde."

" Navnlig Ole Sørensen bidrager til oplevelsen via hans utroligt stærke skuespilpræstation som Kongen. Sørensen har den store kvalitet at kunne få de roller han spiller til at emme af noget alment menneskeligt - noget for os alle essentielt."

"Ole Sørensens indsats i titelrollen vinder stigende respekt i takt med, at tragedien udvikler sig, og Thomas Clausen Rønne skifter imponerende rapt mellem alle de øvrige roller. Og så ville man ikke have undværet Jullie Hjetlands musikledsagelse."

- Knud Cornelius, Dagbladet Køge

"Heuchelei, Machtmissbrauch, Lügen und Intrigen – Shakespeare ist heute ebenso aktuell, wenngleich in anderem Kontext, wie zu seiner Zeit. Møllens „King Lear“ führt dies seinem Publikum mit aller Deutlichkeit vor Augen – wobei auch die Ohren nicht zu kurz kommen"

- Ute Levisen, Der Nordschleswiger

"Mens Møllens Ole Sørensen ubesværet spiller gammel, affældig og naragtigt naiv, er der anderledes go over Thomas Clausen Rønne, der med forskellige påklædningsdukkeagtige rober uden overgang spiller de tre døtre og den skæggede nar, skiftevis uddeler ubehagelige sandheder, slesk tale og ikke mindst nedrigheder og ondskabsfulde komplotter."

- Carl Skøtt