September 2019 / Januar 2020

Tænk, hvis man havde en rejsegrammofon

Instruktør: HANS RØNNE / Dramatiker: BODIL ALLING / Komponist: SØREN SØNDBERG / Medvirkende: CONNIE TRONBJERG, PETER SELIGMANN OG BODIL ALLING

Spilleareal: 7m x 12m x 4,5m (BxDxH) Strøm: Min. 380V, 3 x 16A., samt 230V Mørklægning: Påkrævet Opstillingstid: 2 timer Nedtagningstid: 1 time Pris: 12.500 kr. eks. moms ved 100 tilskuere

Tænk, hvis man havde en rejsegrammofon er en anmelderrost og smuk lille børneforestilling, der handler om den unge pige Viola. Hun synger for højt og drømmer for meget og er alt for nysgerrig til de tavse nordboer. Men en dag kommer en fremmed til byen, og verden åbner sig for Viola.

Forestillingen vandt i 2019 en Reumert i kategorien Årets Særforestilling og er instrueret af Hans Rønne, der har skabt en nærmest eventyrlig verden, hvor kernen er selve fortællingen. TÆNK, HVIS MAN HAVDE EN REJSEGRAMMOFON er skabt med få virkemidler og et stort overskud, der får publikum til at spidse ører og danne billeder i dem selv – både store som små.

Først lyder det som en krage, der sidder og skratter i et træ.
Så lyder det som en stemme, der synger fra bunden af en blikdåse.
Så kragen, der skratter,
Så stemmen fra blikdåsen.
Hun har aldrig hørt mage.
Hun er nødt til at se.

Teatret Møllens egenproduktion i samarbejde med Teatret Gruppe 38, Carte Blanche og Teater 2 Tusind.

Aldersgruppe: Fra 8 år Varighed: 45 min. uden pause Genre: Familieforestilling

Pressen skrev

"Det er meget svært for mig at sætte en finger på denne fine forestilling. Den er skrøbelig og smuk på samme tid, som silkepapir, der glider forsigtigt mellem fingrene, så det ikke går i stykker. Og vigtigst af alt er den inspirerende; til at se teater, til at ville lave kunst, til at formidle til børn og ikke mindst til at bruge sin fantasi. Rigtig flot forestilling!"

"Det er en nærmest arrogant demonstration af egne evner som teaterskabere og historiefortællere. Det havde været provokerende selvsikkert, hvis det ikke samtidig havde været så elskeligt og sympatisk udført."

"Tænk, hvis man havde en rejsegrammofon er teater, som med få virkemidler og stort overskud, får publikum til at spidse ører og danne indre billeder."

"Der er noget befriende enkelt over Hans Rønnes iscenesættelse. Fortællingen kommer i fokus og publikum – store som små – drages ind i en næsten eventyrlig verden."

"Tænk, hvis man havde en rejsegrammofon pirrer på betagende og enkel vis publikums forestillingsevne og stiller med humor og vid skarpt på vigtigheden af mellemmenneskeligt samvær og det at udleve sine drømme."