Efteråret melder sin ankomst, og på Teatret Møllen inviterer vi dig til at byde årstiden velkommen med EFTERÅRSSANG. Et arrangement, der de seneste sæsoner har samlet mange til fællessang og gode stunder. Vi synger fra højskolesangbogen med fokus på efterårets sange, både de velkendte og dem, du måske ikke har sunget før. Her er der plads til alle, uanset om du synger rent eller ej. Det vigtigste er glæden ved at synge sammen. Tag din nabo, kæreste eller mor med til en aften med fællessang, god stemning og tid til at være sammen. Lad os mødes og markere efteråret på Teatret Møllen.