Kløvedal
EN TID. EN FAMILIE. EN MUSIKALSK REVOLUTION
Forfatter
Nina Kløvedal
Instruktør
Pelle Nørdhøj Kann
Medvirkende
Brian Hjulmann
Malin Rømer Brolin Tani
Anne Gry Henningsen
Hans Find Møller
Forestil dig en tid, hvor alt var muligt. Hvor reglerne blev opløst, autoriteter udfordret, og drømmen om en bedre verden var brændstoffet til en generation. 70’ernes frihed og kaos er i frit spil i forestillingen KLØVEDAL.
Publikum træder ind i en tid, hvor samfundseksperimenterne blomstrer, og friheden får sin pris. I et hus i Hellerup, langt fra normerne, samles en familie, der ikke er bundet af blod, men af fælles valg og værdier. De kalder sig Kløvedal og lever uden faste regler. Men for Nadia Kløvedal betyder det en barndom fuld af forandringer, hvor hun prøver at finde sin plads mellem kunst, politik og voksne, der hele tiden skifter roller.
KLØVEDAL er ikke bare en historie om en unik familie, men også et musikalsk portræt af en tid i opbrud. Musikken, der var 70’ernes pulsslag, væves ind i fortællingen fra hippiebevægelsens rytmer til de politiske kampe og de første festivalers energi. Gennem drama, musik og historisk dybde skaber forestillingen et levende billede af en familie, en kvinde og et samfund i konstant forandring.
Lad dig rive med af en forestilling, der fejrer idealisterne, oprøret og tidens pulserende energi – og stiller skarpt på frihedens pris.
Alder: Anbefales fra 15 år
Varighed: 75 min. uden pause
Spillested: Forsøgsscenen (Stadionvej 1, 6100 Haderslev)
Teatergrad og Det Flydende Teater • Forfatter: Nadia Kløvedal • Dramatiker: Thomas Markmann • Instruktør: Pelle Nordhøj Kann • Medvirkende: Brian Hjulmann, Malin Rømer Brolin Tani, Anne Gry Henningsen og Hans Find Møller • Scenograf: Nikolaj Heiselberg Trap • Komponist: Marie Louise von Bulow
Præsenteres i samarbejde med TEATERHaderslev

3
september
Kløvedal
03.09.2025 Kl. 17.00
3
september
Kløvedal
03.09.2025 Kl. 20.00