Stormen
Shakespeares groteske komedie på cykel
Instruktør
Kristoffer Lundberg
Dramatiker
Thomas Markmann frit efter Shakespeare
Medvirkende
Marie Dalsgaard
Anders Budde Christensen
Sophie Marie Jeppesen
Ari Alexander
Om
Vi tager hul på sæson 2023/24 med et brag, når vi byder publikum velkommen til en gratis udendørs oplevelse på Elmegården i Sommersted, hvor teatergruppen Shakes og Folketeatret opfører deres vilde og energiske version af William Shakespeares komedie, STORMEN.
STORMEN er en heftig og overnaturlig historie, hvor to brødres intriger udspiller sig blandt en gruppe skibbrudne på en øde ø. En historie, om besiddertrang, hævn og had, kærlighed og tilgivelse. I forestillingen medvirker blandt andre Ari Alexander, som flere måske vil genkende for sin medvirken i filmen “9. april”, der som søn af Teatret Møllens Connie Tronbjerg og Klaus Andersen er vokset op i Haderslev med Møllen som et fast holdepunkt i tilværelsen.
Med STORMEN får du mulighed for at opleve teater på en helt anderledes og ny måde, når forestillingen bliver opført på ladcykler, hvor skuespillerne, iklædt flippede parykker, iøjnefaldende genbrugs-kostumer, og alt for meget sminke, forfører dig med smukke ord, svedig dans, rå musik og masser af skønsang. Der er mulighed for at købe noget at drikke undervejs. Du skal bare selv tage noget at sidde på med.
NB. Kræver ingen billet.
Pris: Forestillingen er gratis
Spillested: Spiller udendørs i Sommersted på Elmegården (Damager 7, 6560 Sommersted)
Varighed: 60 min. uden pause
Alder: Fra 10 år
Shakes & Folketeatret • Instruktør: Kristoffer Lundberg • Dramatiker: Thomas Markmann frit efter Shakespeare • Medvirkende: Marie Dalsgaard, Anders Budde Christensen, Sophie Marie Jeppesen og Ari Alexander • Lyddesign og medvirkende musiker: Kiki Skovmand • Scenograf: Julie Forchhammer • Koreograf: Simon Glæsel
11
august
Stormen
Fredag 11.08.2023 Kl. 18.30
Udendørs i Sommersted