Alle gode ting
En livsbekræftende monolog fyldt med humor
Dramatiker
Duncan Macmillan
Instruktion
Nikolaj Mineka
medvirkende
Thomas Clausen Rønne
ALLE GODE TING er en hjertevarm og opløftende forestilling, der får dig til at føle dig inspireret og håbefuld. Dette rørende og tankevækkende skuespil følger historien om en person, der i et forsøg på at hjælpe sin mor med at bekæmpe depression, begynder at udarbejde en liste over alle de geniale ting i livet, der er værd at leve for – med alt fra “Kung-fu-is” og “Solskin” til “Alle Star Trek-film med lige numre” og “At forelske sig”.
Med et vittigt og originalt manuskript tackler ALLE GODE TING komplekse temaer som mental sundhed, tab og skønheden i hverdagens øjeblikke. Den anmelderroste forestilling er, trods sit seriøse udgangspunkt, et humoristisk, livsbekræftende og hjerteligt skuespil om noget så umorsomt som depression og selvmord. Det er en kraftfuld påmindelse om, at selv i de mørkeste tider er der altid noget, der er værd at leve for.
I løbet af forestillingen bliver enkelte publikummer nænsomt inddraget i mindre roller og kan blandt andet blive bedt om at læse op fra en seddel, de får udleveret, inden forestillingen begynder.
Teksten har spillet med stor succes verden over og i Danmark på Nørrebro Teater i sæson 20/21. Teatret Møllens version med Thomas Clausen Rønne i hovedrollen havde premiere i 2023 og blev mødt med stor ros. Forestillingen drog derefter på turné i sæson 24/25, og nu tager den endnu en tur rundt i landet, så nye publikummer kan opleve den følelsesfulde forestilling, der kan spille næsten overalt.
Turnéperiode:
19. oktober 2026 – 31. maj 2027
Alder: Fra 14 år
Varighed: 70 min. uden pause
Fotograf: Søren Hasselgaard Skaanning
Sceneareal: 2m x 2m x 2,5m (BxDxH)
Særligt til sceneareal: Kan spille i alle typer for caféopstillinger. Kontakt teatret for nærmere information.
Mørklægning: Ikke påkrævet
Opstillingstid: 2 timer
Nedtagningstid: 1 time
Strøm: 230 V
Pris: 15.000 kr. eks. moms (ved 100 tilskuere) / 22.500 kr. for to forestillinger samme dag
Refusionsgodkendt
Teatret Møllen • Dramatikere: Duncan Macmillan og Jonny Donahue • Original titel: Every Brilliant Thing • Forlag: Colombine Teaterförlag • Oversættelse: Mads Andersen • Instruktion: Nikolaj Mineka • Medvirkende: Thomas C. Rønne • Lyddesign: Johannes Smed • Dramaturg og suffløse: Johanne Riisbjerg • Plakatkunstner: Gitte Kath
Her finder du plakater, videoer, fotos af forestillingen, m.m.
Anmeldelser
Pressen skrev
"Sjældent har man oplevet en større nænsomhed i mødet mellem skuespiller og publikum, og den viser sig også at være nødvendigt, for ALLE GODE TING behandler et emne, der er mindst ligeså stærkt som det Duncan MacMillan behandlede i “Personer, steder, ting”."
"Thomas Clausen Rønne balancerer formidabelt karakterskuespillet og det nærværende værtsskab i Duncan Macmillans monolog "Alle gode ting"."
"Den meget spartanske scene og simple rekvisitter sætter publikums fantasi i gang; og som det gør sig gældende i livet, er handlingen i stykket også en blanding af sorg og glæde, tristesse og humor. Dette formidler en meget troværdig, hjertelig og livsbekræftende historie."
"Forestillingen er hjertevarm, tankevækkende og et must see! Selvom det til tider er en barsk historie at være vidne til, afvikles det på en fin og nærværende måde."
"Teatret Møllen forestilling »Alle gode ting« egnede sig perfekt til at blive spillet Det Lille Teater i Hjemmet i Flensborg. Godt skuespil gjorde ikke det hele ringere."
"Temaet for iscenesættelsen er vigtigt og vanskeligt at behandle. Som fortælleren selv siger, da han bevæger forbi emnet om social smitte: “Vi påvirkes alle sammen underbevidst af hinandens handlinger.” Det handler om at finde den rette balance, hvor selvmord tages alvorligt uden at glorificere emnet og inspirere til flere af slagsen. Og det lykkes meget elegant for Teatret Møllens udgave af »Alle gode ting«."
"Når den sidste replik er faldet sidder man tilbage med en bittersød følelse - ikke ubehagelig, man er ikke knust eller trist, men netop en lille smule glad for, at livet, for de fleste af os, er livet værd."
"»Alle gode ting« handler om et tabubelagt emne med en kraftig opfordring til at tale om det, der er vanskeligt at tale om – ikke moraliserende, men på en livsbekræftende måde."
"Alvorlig og samtidig humoristisk" / "Innovativ. Interessant. Godt teater"
