ÆSELHJERTE
Humoristisk drama om tilgivelse, kærlighed og familie
Dramatiker
Brian Wind-Hansen
Medvirkende
Lisbeth Knopper
Kurt Bremerstent
Klaus Andersen
Instruktør
Ole Sørensen
ÆSELHJERTE er resultatet af et længe ventet samarbejde mellem Teatret Møllen og Randers Teater. Begge teatre har i mange år beskæftiget sig med børneteater, hvilket også har sat sit tydelige aftryk på ÆSELHJERTE, der med en enestående scenografi, en engagerende historie samt en god portion humor er en forestilling for hele familien.
Forestillingen handler om de to brødre Marius og Bo, som på trods af det familiære bånd hader hinanden for et godt ord – og det har de gjort, så længe de kan huske. Da brødrenes elskede mor dør, arver de sammen barndomshjemmet. Begge nægter dog at sælge deres del, og de beslutter at dele huset nøjagtigt på midten. En dag får de uventet besøg af en kvinde. Hun påstår at være en engel sendt fra himlen af deres mor, og hun nægter at gå igen, før brødrene tilgiver hinanden.
De to brødre spilles af Klaus Andersen og Kurt Bremerstent, mens Lisbeth Knopper har rollen som englen. Forestillingen instrueres af Møllens Ole Sørensen, der før har instrueret en række forestillinger på teatret, senest “Palle stadig alene i verden” og “De sange vi husker”. Det er en original fortælling skrevet af dramatiker Brian Wind-Hansen: En emotionel og sjov forestilling om menneskelige konflikter.
Alder: Fra 8 år
Varighed: 55 min. uden pause
Spillested: Teatret Møllen
Teatret Møllen & Randers Teater • Medvirkende: Lisbeth Knopper, Kurt Bremerstent, Klaus Andersen • Instruktør: Ole Sørensen • Dramatiker: Brian Wind-Hansen • Scenograf: Johanne Eggert og Allan Frausing • Kostumedesigner: Johanne Eggert og Allan Frausing • Lysdesigner: Stine Fumz • Lyddesigner: Esben Stehouwer • Skrædder: Elsebeth Hede • Dramaturg: Gitte Villadsen
Anmeldelser
Pressen skrev
"Der er mange fine påfund i Ole Sørensens iscenesættelse, som hjælpes på vej af scenografien. Blandt andet når de to tromletykke herrer maser sig ind i de små bokse, der skal gøre det ud for husets toiletter. Det er oplagt klovnehumor, som kan få de fleste til at trække på smilebåndet."
"En humoristisk fortælling med få men effektive virkemidler."
"Thomas Clausen Rønne balancerer formidabelt karakterskuespillet og det nærværende værtsskab i Duncan Macmillans monolog "Alle gode ting"."