Omve'n hjemve
En sønderjysk musikforestilling baseret på Rikke Thomsens debutalbum
Instruktør
Rasmus Ask
Musik
Rikke Thomsen
Medvirkende
Thea Kastberg
Linnea Fabricius
Anne Blomsgård
OMVE’N HJEMVE er en fortolkning af Rikke Thomsens debut-EP af samme navn, som for alvor satte hende på danmarkskortet med hits som Åltins koldt i København og Mojn når vi komme.
Mange unge i “Udkantsdanmark” står med et valg: Skal de flytte til storbyen, eller skal de aktivt vælge at blive der, hvor de er vokset op? Det er et spørgsmål, de fleste unge sønderjyder i dag bliver mødt med. Overvejelserne er mange. Skal jeg flytte til Aarhus for at følge min drøm? Skal jeg skrive mig op til en lejlighed på Amager og finde en studieplads i København? Hvad kommer folk til at tænke om min dialekt? Skulle jeg blive her i byen med min kæreste?
Alle disse overvejelser er omdrejningspunktet i den Reumert-belønnede musikforestilling OMVE’N HJEMVE, hvor det er de unge sønderjyder, der er i centrum. Vi møder nogle af de unge skæbner på et sted, hvor de står overfor livets første store, selvstændige valg. Det er en nærværende, humoristisk og tankevækkende teaterkoncert om det at være ung, føle sig anderledes og om at forsøge at finde sine ben i vores lille, store land.
Alder: Fra 15 år
Varighed: 60 min. uden pause
Spillested: Harmonien (Gåskærgade 19, 6100 Haderslev)
Æ Teater og Teatret Møllen • Instruktør: Rasmus Ask • Musik: Rikke Thomsen • Medvirkende: Thea Kastberg, Linnea Fabricius og Anne Blomsgård • Scenografi og kostumedesign: Andrea Lindeneg • Komponist og musikalsk arrangør: Johannes Smed • Lysdesign: Morten Dorvin • Lyd og afvikling: Anders Storm • Kostumiér: Elsebeth Hede • Sang- og dialektcoach: Johanna Løhde Nielsen • Foto: Zuhal Kocan
7
september
Omve'n hjemve
07.09.2024 Kl. 17.00
Anmeldelser
Pressen skrev

"Det er uden tvivl et af mit livs største komplimenter, at se Thea, Linnea og Anne på scenen med min musik som lydkulisse og opleve musikken udefra, udsat for Johannes Smeds elektroniske håndværk og musikalske arbejde. Stærk fortælling, stærk sanseoplevelse."

"Alsidigheden er blot endnu en styrke for den virkeligt vellykkede teaterkoncert. Æ Teaters "Omve'n hjemve" føles lidt som et kram. En anerkendelse af de mange divergerende følelser, der er forbundet med en hjemstavn - især når man er ung og skal beslutte, om man skal blive eller flytte til en af de store universitetsbyer."

"Omve’n hjemve er sønderjysk og smaskfuld af det følelsesinferno, livsomvæltninger generelt er fulde af. Det er hamrende intelligent og underholdende ungdomsteater, men rammer alle, der nogensinde har følt sig lidt tabt i verden – og hvem har ikke det?"

"Der er masser af energi i denne herlige teaterkoncert. De veloplagte skuespillere kører suverænt parløb med den slagkraftige iscenesættelse."

"Rasmus Asks vellykkede instruktion får det maksimale frem i de tre skuespillere på scenen. Anna Blomsgård, Thea Kastberg og Linnea Fabricius leverer storartede præstationer, der spænder over vemod i det kolde København til eufori omkring det sønderjyske kaffebord."

"OMVE’N HJEMVE tager bo i ens sind – og kan mærkes længe efter at forestillingen og sønderjyderne har forladt os."

"Har man mod på at opleve den sønderjyske dialekt i en musikforestilling, så synes jeg i den grad, at Omve’n hjemve er et kig værd."

"Med sig tager de æ sproch, der i sønderjysk selvforståelse ikke er en dialekt, men et sprog, og det gør om noget denne teaterkoncert til noget andet og mere end blot en musikalsk forestilling."

"Der var humor og varme, dygtige skuespillere, og vi gik alle hjem med stof til eftertanke."

"Gribende, sjov og relevant" / "Sikke en skøn forestilling. Talent, humor og skønssang og det alt sammen på dialekt. Æ ælske det."