Ondskaben
AT SIGE FRA ER KUN BEGYNDELSEN
Forfatter
Jan Guillou
Instruktør
Nikolaj Mineka
Erik ankommer til kostskolen med håbet om en ny start. Et sted med disciplin, struktur og en chance for at lægge fortiden bag sig. Men bag de lukkede døre findes et andet system – et uofficielt hierarki, hvor de ældre elever bestemmer med trusler, ydmygelser og vold. Han forsøger at holde sig fri af det. Men på en skole, hvor alt har en pris, er der ingen neutral position længe.
Baseret på svenske Jan Guillous roman ‘Ondskan’ fortæller Teatret Møllen en rå og intens historie om magt, vold og overlevelse i et lukket fællesskab. Det er en forestilling om, hvordan uretfærdighed bliver hverdag, når ingen siger fra – et øjeblik, hvor man ikke længere kan vende det blinde øje til. Forestillingen instrueres af teaterchef Nikolaj Mineka, der tidligere har stået bag de anmelderroste forestillinger ‘Alle gode ting’ og ‘Den Fremmede’.
Hvor langt kan man gå for ikke at blive knækket? Og hvad sker der, når man nægter at bøje sig og står alene tilbage?
Turnéperiode:
6. marts 2028 – 8. april 2028
Alder: Fra 15 år
Forventet varighed: 70 min. uden pause
Fotograf: Søren Hasselgaard Skaanning
Sceneareal: 7m x 7m x 4m (BxDxH)
Mørklægning: Påkrævet
Opstillingstid: 7 timer
Nedtagningstid: 3 timer
Strøm: 230 V, 400 V (3 x 63 A)
Pris: 25.000 kr. eks. moms (ved 100 tilskuere)
Refusionsgodkendt
Teatret Møllen • Forfatter: Jan Guillous • Original titel: Ondskan • Dramatiker: Benny Haag • Instruktør: Nikolaj Mineka • Lys og scenografisk koncept: Stine Fumz • Lyddesigner: Johannes Smed • Forlag: Colombine Teaterförlag
