TROILUS OG CRESSIDA

Sex, lidenskab og forræderi serveret på tre hjul
Dramatiker

Thomas Markmann

Instruktør

Thomas Hwan

Medvirkende

Ari Alexander

Karin B.
Heinemeier

Mathilde Eusebius

Morten Brovn

Gustav Giese

Tag en klapstol under armen og kom til Sommersted, hvor du til august igen kan opleve teatergruppen Shakes, der kommer til byen med deres sprudlende og farverige opførelse af Shakespeares tragedie TROILUS OG CRESSIDA. For at skyde Møllens jubilæumssæson i gang med et brag har vi gjort forestillingen helt gratis for alle, ligesom det var tilfældet sidste sæson med ”Stormen”.

I TROILUS OG CRESSIDA gemmer sig en fortælling om den tragiske romance mellem Troilus, en trojansk prins, og Cressida, datter af en trojansk præst. Deres kærlighed bliver viklet ind i krigens politik og forræderi, som tester deres loyalitet og hengivenhed over for hinanden. Shakes tilfører forestillingen en moderne kant, hvor store følelser om sex og kærlighed præger den kaotiske handling.

Med deres dristige vision og uovertrufne kunstnerskab fortsætter Shakes med at fængsle publikum og give stof til samtaler, som fortsætter længe efter, at den sidste ladcykel har forladt scenegulvet. Det hele bliver iscenesat under den åbne himmel, og der er mulighed for at købe noget at drikke undervejs hos Elmegården. Du skal bare huske at tage noget at sidde på med.

Spillested: I Sommersted på Elmegården (Damager 7, 6560 Sommersted)

Pris: Forestillingen er gratis og kræver ingen billet

Alder: Fra 12 år

Varighed: 60 min. uden pause

Shakes  •  Instruktør: Thomas Hwan  •  Scenograf: Julie Forchhammer  •  Dramatiker: Thomas Markmann  •  Medvirkende: Mads Riisom, Karin B. Heinemeier, Mathilde Eusebius, Morten Brovn og Gustav Giese  •  Lyddesign: Erik Christoffersen  •  Forestillingsleder og rekvisitør: Pernille Kabell

12

august

Troilus og Cressida

12.08.2024 Kl. 18.30